Om mig og min personlige såvel som faglige baggrund
Jeg er mor til fire – to engle samt Isabella på 5 og Elisabeth på 3, og derudover er jeg hustru til André.
Jeg har selv tabt 46 kilo efter graviditeter, så jeg ved, hvor hårdt det kan være, og ikke mindst hvor frustrerende sådan en rejse kan være.
Jeg har selv døjet med store problemer i forhold til overspisning, underspisning og bare det at have et afslappet forhold til mad.
Træning og sunde vaner har været en del af min hverdag de sidste 8 år. Undervejs har jeg udviklet mig, samlet viden og uddannet mig til kostvejleder, personlig træner, health-coach og perception-coach. Jeg hjælper dagligt mine klienter til en sundere hverdag, hvor overskud og energi er i fokus – og andre mål de må have.